Boganmeldelse – Jonna Balle – Vævestrik

Jeg har fået lov at læse og anmelde Jonna Balles nye bog Jonnas Trøjer. Bogen har 25 opskrifter på trøjer, cardigans, hættetrøjer og busseronner, som alle er strikket med teknikken vævestrik.

Bogen har et lækkert layout med smukke billeder af de forskellige mønstre, der strikkes. Jeg har ikke nået at strikke efter en af opskrifter endnu, men de ser overskuelige ud med en vidunderlig detalje:

Hver størrelse er gennem hele opskriften angivet med hver sin skriftfarve. Det er smart!! Så skal jeg ikke sidde og lede teksten igennem hver gang, risikoen for at tage fejl af to tal er væsentligt formindsket, og jeg behøver heller ikke tegne i den pæne bog.

Hver opskrift har også sit eget lille farvekort i en kvadrat hvor mængden af farve er angivet med grafiske former. Superlækkert.

Bagest i bogen er der sider med forklaringer, forslag til strikkeprøver og strikketips.

Hver opskrift har et billede, hvor man tydeligt kan se modellen. Desuden er er et dobbeltopslag mellem hver opskrift, med et nærbillede i farver af det næste mønster. Meget smukt.

Modellerne er næsten ens. Der er lidt variation i ærmelængde, om der er knapper eller lynlås, og hættetrøjerne har selvsagt hætte. Alle modellerne er rummelige og lidt ‘firkantede’, jeg savner en model med lidt form.

Samlet set er det en lækker bog med gode billeder og tydelige instruktioner.  Farvekortene til hver model er inspirerende (og nemme, når man skal købe garn), og vejledningen i mængden af garn i hver farve er god.

Bogen er udgivet på Tegnerens Forlag, og den kan købes i Knitwork Kitshop som åbner fredag den 24. november kl 10.00.

#knitwork2017 Strikkemaraton

#Knitwork2017 Strikkemaraton af Anne Larsen 24 timer, 14 strikkere, 8 nøgler garn og 1 rundpind str. 5. Lørdag d. 30. september kl. 13 begyndte strikkemaratonen ved KnitWork 2017. Ideen blev skabt året før, da en flok strikkere snakkede om, at det kunne være sjovt med en eller anden event til 2017 strikkefestivalen. Knitwork arrangørerne hoppede […]

Garn og Cocktails på Salonen

Den første Garn & Cocktails i 2017 løb af stablen den 2. Juni på Salonen.

Vi var 27 strikkende kvinder, Carsten som styrede indgangen og Jurgen (som til daglig er intern på den lettiske ambassade) var bartender.

 

 

 

 

 

Vi hyggede rundt omkring Salonens borde med de 7 forskellige cocktails på menukortet. De garvede ved, at man starter oppefra, kører alle cocktails igennem og derefter frit kan vælge om man tager den næste række nedefra og op, eller man starter forfra 🙂

Det er muligvis den eneste cocktailbar i Kongens København, hvor man kan stå i kø til baren med sit strikketøj. Det var der flere af os, der gjorde: (Billede her) #nevernotknitting – og #neverenoughtimetoknit

Jurgen Bartender havde ikke et ledigt øjeblik: Han shakede cocktails uophørligt fra start til slut. Han må være superstærk med alle de cocktails han fik shaket! Han beholdt også sit venlige smil hele aftenen, og langede cocktails over disken i én køre.

Annemette lagde Salon til, og det var dejligt at sidde i det hyggelige lokale og fylde de små borde med glas efterhånden som drinks’ne blev drukket. De fleste af os havde medbragt det nemme strikketøj, sådan at der hverken skulle tælles eller holdes øje efterhånden som aftenen skred frem.

Knitwork takker for en superhyggelig cocktailaften, og vi planlægger at afholde en efterårscocktailaften i oktober eller november. Nærmere info kommer på hjemmesiden, og facebookeventet bliver slået op, når vi har fundet en dato.

 

2 replies
  1. Annette Terp Andersen
    Annette Terp Andersen says:

    Tusind tak for en super hyggelig tur til Køng Museum – Mangfoldig Strikkekunst ?
    Glæder mig allerede til næste tur ?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *