Sidste Popup i denne sæson – Walk’n’knit på Assistents

Årets sidste Popupstrik var samtidigt første mulighed for at øve sig på walk’n’knit. Vi poppede nemlig up på Assistents kirkegård på Nørrebro.
strikkende på bænk

Bo Andersen, som er guide i København, tog os med på en to timers spadseretur rundt på kirkegården. Han fortalte dels om kirkegårdens historie, dels fik vi set gravsteder til en del af de berømte danskere, der ligger begravet her. Det var Kierkegaaard (!), Andersen Nexø, Turell, Scherfig, Spang Olsen, Heerup, Bohr, og mange mange flere. Vi gik også forbi jazz-samlingen, hvor blandt andre Ben Webster ligger begravet.

 

Monumentet for Gadens Folk, med en smuk figur af Leif Sylvester Petersen, var nok den mest rørende gravplads. Familien Sylvester Petersens gravsted har også en fantastisk figur , som Sylvester også har lavet. Det var på en måde opløftende. (som jeg husker det er inskriptionen: “Det var det!”)

Vi holdt pause og drak kaffe sammen med Carsten ved bænkene tæt ved Bohrs grav. Hans monument var i øvrigt det højeste indtil for nogle år siden, hvor en HA’er blev begravet på den anden side af alleen. Der står en kæmpekopi af et projektil som er højere!

Her fik flere strikketøjet frem! Efter kaffepausen gik vi videre forbi russisk-ortodokse grave, en fransk afdeling, hvor soldater fra første verdenskrig ligger begravet. (vi tror de muligvis døde af en tyfus- eller koleraepidemi, hvor dødsdagen var stort set den samme for dem alle!)
Vi sluttede ved HC Andersens gravsted. Hans gravsten er æstetisk meget smuk og skarp i linierne, men passer egentlig ikke så godt til hans eventyrlige fortællinger.

træ

Det var en storslået aften. Vejrguderne var med os, der var solskin og passende temperatur til turen rundt i parken. Bo er en fantastisk fortæller, så det var herlige to timer vi tilbragte på Assistens Kirkegård.

I september er der popup den 8. Stedet er som sædvanligt hemmeligt indtil dagen før.
Vi ønsker jer alle en god sommer, og på gensyn i august. Datoen ligger endnu ikke helt fast, men så snart den er klar, bliver den naturligvis meldt ud.

2 replies
  1. Annette Terp Andersen
    Annette Terp Andersen says:

    Tusind tak for en super hyggelig tur til Køng Museum – Mangfoldig Strikkekunst ?
    Glæder mig allerede til næste tur ?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *