WORKSHOP

Charlotte Gundersen

Køb din plads her

Hæklekursus for begyndere, del 1:

Er du begynder i hækling, eller vil du bare gerne lære de
grundlæggende teknikker og hækle fra en opskrift?‬

Her har du muligheden for at komme igang med at hækle og få startet dit første hækleprojekt.
Vi vil begynde med alle basisteknikkerne, og du vil starte på at hækle dit første hæklede pandebånd eller halstørklæde med en stor hæklenål fra en nem hækleopskrift.

Tid: 1 aften á 3 lektioner 17.30-20:00 den 24. april
Sted: Knitwork, Østerbrogade 224.
Antal deltagere: max 15
Pris: 325.-

Med i prisen følger gratis hækleopskrifter på et pandebånd og et halstørklæde, samt et lille kompedium med teknikkerne, der gennemgås.

I kurset lærer du:

  • at hækle forskellige basismasker: luftmasker (lm), stangmasker (stm/stgm), fastmasker (fm)
  • at forstå en enkel hækleopskrift med forkortelser
  • at lave en pæn kant
  • at hækle jævnt og lige
  • at hækle filethækling
  • at arbejde med din hæklefasthed

Hvis du og I har mod på mere hækling efter del 1 kan vi lave et efterfølgende
kursus, del 2.

By C Gundersen
Hos By C Gundersen møder du hækledesigner, underviser, foredragsholder og blogger Charlotte Gundersen.
Begyndte med at hækle og designe for alvor i 2008, og siden er det gået derud af. Altid arbejdet med strik, hækling, maling og håndarbejde siden barndommen med stor inspiration fra mormor og farmor, som begge var uddannede håndarbejdslærere. I 2011 startede jeg bloggen By C Gundersen, og i 2013 åbnede jeg webshoppen By C Gundersen, med salg af hækleopskrifter.

By C Gundersen
Hos By C Gundersen bestræber jeg mig på, at du kan finde lækre og sjove hækledesigns, smukke farver og selvfølgelig selve hækleopskrifterne, hvor der arbejdes med æstetiske
fornyelser og videreudvikling af forskellige hækleteknikker, så intet er som det ”plejer” at være inden for hæklegenren. Hækling er nemlig meget andet end den klassiske oldemorfirkant og stramme luftmaskerækker.

Mission:
Mission med mine hækledesigns for By C Gundersen er at forene moderne kunstnerisk, æstetik og smukt håndværk med lækre materialer. Oftest gerne tilsat et strejf af humor. Nysgerrig af natur kommer jeg vidt omkring i søgen efter nye teknikker og idéer til hækleopskrifter, og der vil hele tiden være nye designs på vej.

Festivaller og Messer:
By C Gundersen er med på messer i hele landet. Siden 2014 har jeg deltaget på Kreative Dage i Fredericia og AOHMessen i Rødovre.
I 2017 har jeg også været en del af Knitwork Strikke- og hæklefestival, og jeg har mine hæklekits til salg i Knitwork butikken i København.

Kurser:
Jeg holder hæklekurser over hele landet, både for øvede og begyndere. Senest har jeg holdt kursus på AOHMessen i Rødovre, på Kreative Dage i Fredericia, i AOF Assens-Midelfart og i Egense Husflidsforening.