Foredrag

“Mønstre med drejede masker”
Søndag 13:00 – 16:00

Katrine Wohllebe

Køb workshop

 “Katrine Wohllebe – Mønstre med drejede masker”

Drejede masker udgør et vigtigt element i mønstertraditionerne inden for strik flere steder i Europa. De ses fx både i stjernemønstrene på de gamle danske nattrøjer, i visse af mønstrene på irske og britiske fiskertrøjer samt i form af filigrane snoninger og viftemønstre på forskellige typer beklædning i regionen omkring Alperne.

Vi kigger på de drejede maskers anatomi og udtryk og strikker prøver på helt enkle strukturer indeholdende drejede masker, og derefter prøver vi kræfter med snonings- og fletmønstre.

Medbring lyst uldgarn til pinde 3½-4 mm og pinde i tilsvarende tykkelse. Desuden er det en god idé at have ternet papir, skrivegrej og strikketilbehør med (fx markører, snoningspind, saks og nål).

For kursuskompendium betales 30 kr.

Katrine Wohllebe

Sprognørd og strikkoman. Oversætter, underviser og designer inden for håndstrik. Har udgivet hæfterne Nirvana – seks stykker farverig strik og Sand – strik med inspiration fra stranden og har netop nu hæftet Refugium – strik til rolige stunder på vej.
Aktiv i garn- og strikkemiljøet siden 1990’erne først som hobbyist, senere professionelt.
Medlem og tidligere formand for foreningen Gavstrik.
Medlem af foreningen Danske Strikdesignere.

Arbejder for et godt liv med masser af strik – for så mange som muligt.

Facebook, Instagram og Ravelry: Goodlifeknitting

www.goodlifeknitting.dk