Workshops

Søndag den 30. sept. 12:30 – 15:30

Emilie Fauerskov

Køb plads her

Festlig flerfarvestrik i restegarn

Kom og slip restegarnet og farverne løs! Her er en workshop for dig som allerede har lidt erfaring med at strikke med to farver og lyst til at få brugt garnresterne.

Vi starter med, at du får udleveret dit eget kompendie som guider dig igennem, hvordan du designer din helt egen unikke sweater med udgangspunkt i det garn, du allerede har på lager.

Med baggrund i en strikkeprøve laver vi herefter nogle udregninger sammen, så du kan starte med at strikke en sweater oppefra og ned.  

Bagefter slipper vi farverne løs og designprocessen går i gang. Vi tegner mønstre og snakker om muligheder og begrænsninger, når man laver bærestykket. Der er mulighed for at du kan tage udgangspunkt i min opskrift på en baby/børnesweater, eller du kan lave din helt egen.

Inden du går hjem er du i gang med din egen festlige og fantasifulde sweater i flerfarvestrik i restegarn.

Sværhedsgrad: 2 – Let øvet.

Medbring: restegarn med den samme tykkelse/løbelængde (minimum 6 – 7 forskellige farver). Medbring også pinde (stømpepinde og rundpinde i forskellige længder) som passer til garnet, samt en rundstrikket strikkeprøve i to farver.

OBS! Der er dog mulighed for at lave en lille bland selv garnpose, hvis man ikke har garn på lager. Jeg medbringer restegarn i et væld af farver, der passer til p3.5. (betales efter vægt på dagen).

Emilie Fauerskov

Emilie Fauerskov har stor erfaring med strik og hækling, både i sit virke som tidligere håndarbejdslærer og som freelance strikdesigner, teknisk korrekturlæser og oversætter af strikkeopskrifter.

Hun elsker bæredygtighed og har i de sidste par år blandt andet eksperimenteret med forskellige måder at opbruge sit restegarn på.
Hun finder inspiration i blandt andet hønsestrik og Fair Isle mønstre – det har blandt andet betydet en stor produktion af festlige, farverige og fantasifulde sweatre i flerfarvestrik.