Det andet ærme – den anden strømpe

 

Forleden talte jeg med en af deltagerne på Knitwork Julemarked. Hun var gået  i gang med nye vanter, fordi den sidste halvdel af (et af de utallige) sjaler på pindene var for kedeligt at strikke. Det fik mig til at tænke på, hvordan og hvorfor man kan gå i stå med et projekt, som man ellers er glad for at strikke/hækle på og glæder sig til at bruge.

Det er ofte beskrevet blandt strikkere og hæklere. Man keder sig, noget andet og nyt er mere spændende, nu ved man jo hvordan mønsteret kommer til at se ud, etc. I kender det sikkert også selv. Man kunne beskrive det som  SSS – Second Sock Syndrome eller på dansk  “Den anden strømpe” – DAS-syndromet.

Der er naturligvis også både morsomme og nyttige råd til at undgå dette: strik altid det andet ærme/den anden strømpe først! Strik to strømper på en gang. Det samme gælder ærmestrik: to-på-en-gang.
Mange strikker strømper med magic loop og to-på-en-gang; jeg strikker somme tider to på en gang men med hver sit sæt strømpepind. Magic loop er ikke min ven, til gengæld omfavner jeg en hver mulighed til at købe strikkepinde – altså to ens sæt strømpepinde for eksempel. Når jeg strikker restestrømper er det især nødvendigt at have gang i begge sæt strømpepinde for at de kan blive ens. (Farveskiftende garn er en helt andet blogindlæg ved lejlighed – kampen med og mod asymmetri :-).

For tiden ‘bekæmper’ jeg DAS-syndromet ved at have gang i flere projekter. I løbet af en uge har jeg strikket på de fleste af disse projekter. På den måde glemmer jeg ikke, hvor jeg er kommet til, hvert projekt bliver arbejdet med og – HURRA! – flere projekter bluiver færdige på en gang. (Eksempelvis blev et par strømper og to forskellige sweatre færdige i sidste uge).

Jeg kunne da tænke mig at høre hvordan I bekæmper DAS-syndromet ude i garnmiljøet 😀

1 svar
  1. jytte
    jytte says:

    hej, jeg lider ikke af den skavank, jeg elsker at strikke. Jeg laver mange prøver og det bliver aldrig kedeligt, det er ikke kun produktet, det er selve processen som tiltaler mig. Mange gode hilsner fra jytte

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *