Fra strikker til strikker (og fra hækler til hækler)!

Når vi mødes på strikkecafeer rundt omkring, sker der ofte en “uformel vidensdeling” fra strikker til strikker. Scenariet er som regel: “Åhr, det ser fedt ud, det du laver – hvordan gør du det?” hvorefter den adspurgte strikker viser sit strikketøj frem og viser, hvordan man strikker netop dette. Det er altså på ingen måde undervisning eller formel workshop, men bare at vi netop deler den viden vi har med hinanden.

Sidst vi holdt strikkecafe på Krejl & Kaffe opstod netop denne situation. Annette strikker strømper på to rundpinde og viste gladeligt frem.

Det gav mig ideen til et nyt strikkehyggekoncept, som vi vil præsentere i Knitwork Butikken på fredag den 8. december kl 16 – 17: Fra strikker til strikker. Kom og hyg med strikketøjet i butikken. Denne gang vil Annette Terp (@annetteterpandersen ) viser hvordan hun strikker strømper på to rundpinde, og der vil være lejlighed til at spørge og få vist hvordan hun gør. Tag dit strømpeprojekt med (hvis du har lyst) og lær en ny måde at strikke strømper på.

Da det både er fredag og december, fortsætter vi hyggen med Garngløgg et par timer efter fra-strikker-til-strikker-timen.

Der bliver også lejlighed til at se butikkens udvidede udvalg af kits: fra Karen Noe og fra Fredsminde Unika Design, samt flere nye bøger på hylderne. Desuden holder Majlund.dk poupshop hele ugen med lækkert børnestrik – lækre julegaver til børn eller børnebørn 🙂

 

Fra strikker til strikker vil være i butikken ca en gang om måneden: den anden fredag fra ca 16 – 17, sommetider efterfulgt af en garnbar. Har du lyst til at videndele, så skriv til kristina@knitwork.dk og fortæl lidt om dit emne.

PS. Hækler du, og har du lyst til videndele, vil vi også meget gerne høre fra dig! Så ændrer vi bare overskriften til Fra hækler til hækler 🙂

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *