Onsdag aften myldrede 75 strikkende og hæklende garnglade kvinder ind ad porten på Fælledvej. Knitwork inviterede til garnbanko med garnpræmier, festival- og workshopbilletter og en plads på strikkeuniversitetet som hovedpræmie.

På Knitwork vidste vi godt at garnbanko er en populær event (ventelisten til billetterne er lang!), men vi blev alligevel (gladeligt) overraskede, da vi fik besøg af fire strikkere fra Færøerne. En af de fire vandt to gange!

Mr Work (Carsten) var som vanligt opråber, og som sædvanligt krydrede han tallene med historier fra både nær og fjern. Under selve garnbankospillet lykkedes det også at få alle udtrykkene på plads på bankopladerne :-)

Vi havde sponsorpræmier fra Filcolana og fra Majlunds.dk, samt garnposegaver og gavekort fra Knitwork.dk. Vi nåede 6 spil i alt, og præmierne blev modtaget af glade vindere.

Festivalkokken Martin Stobbelaers Jensen, som nu er chefkok på cafeen i kulturhuset Osramhuset på Nørrebro, leverede lækker kage, som kunne købes sammen med te eller kaffe.

Strikkesangen blev sunget med bravour af forsamlingen, så det er nu blevet en tradition at synge ved Knitwork GarnBanko.

Knitworks Instagramprofil, som styres af Nina Larsson fra uld & CO, kan du se billeder og video fra bankoaftenen.

Har du lyst til at være med på næste garnbanko, som vil være en gang i maj, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Har du lyst til at være sponsor på et af spillene i løbet af næste garnbankoaften, så send os en mail på mail@knitwork.dk

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *