Hyg & Strik på Gedigen Kaffe Palmesøndag

Palmesøndag eftermiddag var det strikkecafetid på Gedigen Kaffe. Selv om solen skinnede varmt ned over Østerbro, var vi 10 strikkende kvinder, der fandt ned i cafeens hyggelige lokale.

Vi satte os ved det bageste sofabord og udvidede kredsen efterhånden som folk kom til. En del af os har været med mange gange, mens der også var et par nye deltagere. Mange af os havde mindst to strikketøj’er med – man ved jo ikke, om man pludselig går i stå, eller løber tør for garn, eller strikketøjet keder én … Samtidigt må håndarbejdet ikke være alt for indviklet og koncentrationskrævende, for man vil jo også passe samtalen rundt om bordet.

Annette strikkede for eksempel på en sweater fra bogen Sand, og havde et dragesjal med som backup strikketøj. Britta strikkede på estiske vanter – som strikkes på fire pinde, så mønsteret passer; Jane strikkede på et gæstehåndklæde, for den store sweater med mange snoninger til hendes søn var for varm og indviklet at strikke på, mens man snakker. Le havde sin oppefra-ned raglansweater med – og løb tør for garn! Tine syede 16 bittesmå knapper på den lille babytrøjer med ugler, mens Dorte strikkede på strikkeprøve til en af sine workshops på Knitwork Stockholm.


Jeg selv strikkede på min cardigan med perler – strikkecafeen er en fin måde at komme i gang med en UFO, som egentlig er lidt kedelig; man strikker og strikker mens man snakker, og inden man ser sig om, er man nået ned til ribkanten 🙂

Næste gang der er strikkecafe er søndag 14. Maj. Vi glæder os til at se dig på Gedigen Kaffe med et eller flere strikketøj’er i tasken.

Kristina/Knitwork

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *