Videndelingstrikkecafe i Knitwork butikken 12. januar

I fredags, den 12. januar, var Lisbeth Andersen (@handmade_by_lisbeth) på plads i butikken for at dele sin måde at strikke fodformede strømper. Vi var 12 deltagere, så vi rykkede strikkecafeen ned i undervisningslokalet i underetagen.
Der blev fik vi først lidt forklaring og kunne studere fine strikkeprøver, som Lisbeth havde med. Dernæst indledte vi strømpestrikningen med Judy’s magic cast on; nogle kendte det godt, for andre var dette også herlig ny viden.
Derefter gik vi i gang med at strikke fodformet. Vendepinde, GSR (German Short Row), lidt kamp med pinde og garn, men efter nogle forsøg kom der en fin fodformet strømpespids ud af det. Lisbeth var rundt ved alle bordene og viste og forklarede, og vi hjælp også hinanden, når hun var optaget. Thomas var med – han har været teststrikker, tror jeg, for han var med til at forklare og vise strikketeknikken frem.

Det var et par hyggelige timer – vi kunne nemlig ikke stoppe efter den planlagte time, for da var vi netop kommet i gang med at strikke fodformet! Det var megasjovt at lære noget nyt, Lisbeth var utrættelig til at forklare og vise, og vi hyggede os gevaldigt på videndelingcafeen.

Lisbeth har skrevet opskrift på strømperne, som nu ligger til salg på Ravelry.


Næste videndelingstrikkecafe er 9. februar, hvor Berit Hinnemann @garnspejderen viser den røde tråd.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *