WORKSHOP

SKYGGESTRIK
Lørdag 16:00 – 19:00 

 

Lillin Villadsen

Køb workshop

SKYGGESTRIK
Lørdag 16:00 til 19:00

Skyggestrik er en teknik, som er simpel at strikke, fordi der kun strikkes ret og vrang med én farve ad gangen.
Det fascinerende ved skyggestrik er, at mønstret træder tydeligt frem, når det ses i bestemte vinkler, mens det er næsten usynligt ved andre vinkler.
Dette giver et dynamisk og foranderligt mønster.
Skyggestrik leger med forskellen mellem ret og vrang, og skaber et spændende mønster ved at lave afvekslinger mellem retriller og glatstrik.

Lillin Villadsen

Lillin arbejder fuld tid som kemiingeniør med speciale i jordforurening. Lillin etablerede LiVi Strik i 2006, og er stadig omdrejningspunktet i virksomheden. Lillin har formået at give sin passion for strik og håndarbejde videre til sine børn, hvilket har skabt grobunden for at LiVi Strik i dag er blevet til et familieforetagende.
LiVi Strik er udsprunget af Lillins idealer, visioner og ideer, og en af hendes vigtigste roller i dag er derfor at udforme og udtrykke visioner, som alle kan arbejde efter.

Lilin er designeren bag de fleste af LiVi Striks modeller.
Som designer lægger Lillin vægt på, at der skal være en spændende detalje eller teknik ved hvert design.
Dette kan f.eks. ses på brugen af Moebius-teknikken til tørklæder, og den måde modellerne er udtænkt så sy- og monteringsarbejdet er minimalt.

Lillin nyder at videregive sin viden om strik, og glæder sig derfor altid til at undervise f.eks. på workshops. Sidst men ikke mindst står Lillin for den daglige administration og planlægning af fremtidige aktiviteter samt messer.