LISE KAMSTRUP

4 WORKSHOPS, TO WEEKENDER

Afholdes i Knitworkbutikken. Østerbrogade 224 Kbh Ø

Lise Kamstrup

Køb plads her

Om Lise:

Jeg har altid strikket, elsker at lege med garn og farver, – helst mange farver!

I de sidste år har der været en tendens til, at baby og børnetøj har skullet være en kopi af de voksnes tøj og indretning. Det har betydet at børn har skullet være iklædt sort, beige og jordfarver.

Jeg mener børn skal være børn og have MANGE farver. Helst i et design der er til at røre sig i, giver smil på læben og fart over feltet.
Alle mine farverige og finurlige trøjer, er selvfølgelig ikke kun til børn. Mange ligger også i voksne modeller, for man behøver ikke at være kedelig, selvom man er blevet voksen. Og man får bare flere smil i dagligdagen, når man har en ”samtale” trøje på.

Mit design er farverigt og med mønster strikket i Fair Isle strik eller i dobbeltstrik.
Dog er der sneget sig enkle ensfarvede modeller ind, hvor det er garnet der er det bærende i designet.
Kort og godt, jeg elsker farver, jeg elsker mønster og jeg elsker uldgarn. Til gengæld mener jeg, at livet er for kort til vrangmasker i mønsterstrik, og hvorfor gøre noget mere besværligt end det er.

Strik skal være sjovt men gerne udfordrende!

DOBBELTSTRIK – 12. maj

ER AFHOLDT

Dobbeltstrik er en teknik hvor der strikkes to sider/lag på en gang, og arbejdet hænger sammen således at retsiderne vender ud. Mønsteret bliver identisk på begge sider, men farverne vil være med +/- effekt, og mønsteret spejlvendt hvis det ikke er symmetrisk.

Teknikken er rigtig god til arbejder, hvor begge sider er synlige. Det kan være tæpper, halstørklæder, sjaler og lignende. Eller ting der skal kunne endes, og bruges på begge sider f.eks. en hue.

Teknikken har på en eller anden måde fået påhæftet ”at det er godt nok svært at strikke”, dette er rigtigt ærgerligt, for det er ikke svært at strikket, det er en teknik og en anden måde at tænke strik på. Og når man får den lært, ja så er den stærkt vanedannende

FAIR ISLE – 13. maj

Køb plads her

Fair Isle strik er en af mange betegnelser for to farvet strik med dominans, det kan også hedde jacquardstrik eller norwegian knit. Den dækker over en strikketeknik, hvor man strikker med to farver, og hvor man undgår de lange tråde på bagsiden også selvom mønsteret går over mange masker. Dette gøres ved at man hæfter den passive tråd fast på bagsiden undervejs.

Der er mange fordele ved denne teknik. For det første undgår man
de lange tråde på bagsiden af arbejdet, og derved får man ikke fingre, knapper
og meget andet viklet ind, med udtrukne tråde til følge. Og for det andet gør
det strikningen meget sjovere, da det er langt nemmere at styre tråd spændingen
på den passive tråd.

Der medbringes to farver uldgarn, med stor kontrast, til pind nr.
3-3,5. Der medbringes lille rundpind. Og vil du være forberedt, slår du nok
masker op på rundpinden til, at maskerne glider let, og strikker nogle omgange
med den ene af farverne.

At klippe i strik – 26. maj

Køb plads her

At montere en trøje, ved at klippe op til ærmegab og hals, kan være meget angst provokerende første gang man prøver det.
Teknikken er alt andet end svær, men det strider bare mod vores sunde fornuft. Barrieren er inde i vores hoved, og ikke i sværhedsgraden.
Men mestrer man først denne teknik, kan man ikke forstå at man ikke bare altid har gjort sådan.

Vi vil gennemgå, hvordan man klipper og montere en trøje, i den klassiske norske genser model, ud fra en strikkeprøve som I får opskrift på, og har lavet hjemmefra.

Teknikken er den samme, uanset hvilken slags strik man skal klippe i f.eks. sjal, cardigan og trøjer. Metoden er ekstra god, hvor man strikker med to farver, og vil undgå de der besværlige vrangpinde.

Knaphuller 27. maj

Køb plads her

Kunsten at strikke et knaphul

For selv garvede strikker kan det være en udfordring, at strikke et pænt knaphul, og ofte vælger man det man plejer

Hvilket knaphul passer bedst til
det man har strikket? Hvordan undgår jeg den slappe kant? Eller at lukke for stramt af, så knaphullet trækker sig sammen? Og kan man virkelig lave knaphuller der strikkes igennem to lag, når der skal være en ombukket kant?

Alt i alt, så dykker vi ned i knaphul land, og skal prøve at strikke alt fra de super nemme til det meget avanceret, for vi kan jo ikke altid sætte trykknapper i vores strik ;-)

  • Du skal medbringe to strikkeprøver der er glatstrikkede i et tyndt uldgarn ca. pind nr. 3 -3,5 og størrelse ca. 10 x 15 cm.
  • Garn der matcher strikkeprøven.
  • En rest tyndt bomuldsgarn, gerne det merceriserede.
  • Rundpind og strømpepinde det matcher dit garn.