WORKSHOP
Strik og Klip
Fredag 13:00 – 16:00

Louise Klindt

louise klindt

Køb workshop

Bland, strik og klip

Deltagerforudsætninger: øvet strikker.

Kursusbeskrivelse: Kom og snus til tre teknikker fra min nye bog: blandede nøgler, jacquardstrik og opklip. Få styr på dominanten i jacquard, bland dine egne farveskiftegarner og klip i strik uden tårer og nervøse trækninger.

Materialeliste: Uldgarn (løbelængde 200 m/100 g) i mindst fire farver og pinde, der passer til. Saks og nål (kan også lånes eller købes) til sammensyning.

Louise Klindt

Jeg  kunne strikke, før jeg kunne læse, så strikning har altid været med mig. I 1984 blev jeg håndarbejdslærer på Håndarbejdets Fremmes Seminarium 1984 og i 2000 cand.pæd. i tekstile fag på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Jeg arbejder især som underviser i håndarbejde og som oversætter og redaktør af bl.a. strikkebøger. Jeg er også medforfatter til Politikens Store Strikkebog og Politikens Modeleksikon. I de seneste år har jeg udviklet min egen virksomhed med hjemmeside, strikkekurser og strikkekits.
Læs mere på www.louiseklindt.dk.