PRAKTIKANT SØGES

Bliv eventpraktikant på Knitwork18

Knitwork holder for fjerde år strikke- og hæklefestival i København. Festivalen løber over tre dage i september, og har hvert år haft op mod 4000 besøgende. Festivalen byder på en række workshops og foredrag, udstillinger og små poupevents i løbet af de tre dage. Desuden er der i to sale stande, som sælger garn og tilbehør til garntusiaster.
Festivalen har besøgende fra alle de nordiske lande.

Som eventpraktikant kommer du til at indgå i et team med [andre,] praktikanter, foruden festivalens frivillige.
Du bliver tildelt dit eget område og får erfaring med at organisere de forskellige dele, som festivalen består af,  og du vil være medansvarlig for afviklingen under festivalen, dette naturligvis i tæt samarbejde med Mrs Knit og Mr Work!

Dine arbejdsopgaver vil variere i løbet af praktikperiode, men består i store dele af udarbejdelse af produktionsplaner og koordinering og afvikling af eventproduktionerne under festivalen. Du vil også stifte bekendtskab med marketings- og kommunikationsopgaver (også på de sociale medier), men det store arbejde ligger i planlægning og udførelse af festivalen.

                               

Der vil være travlt op til deadline, og derfor forventer vi, at du kan håndtere stressede situationer og stadig bevare det gode humør. Du kan arbejde struktureret, bevare det gode overblik og selv tage initiativ til nye opgaver. Under festivalen vil der være en del afhentning og håndtering af teknisk udstyr, så lavpraktiske opgaver må ikke afskrække dig. Kørekort samt erfaring med lignende produktioner er en stor fordel, men bestemt ikke et krav. Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet sammen med frivillige.

Til gengæld tilbyder vi en social arbejdsplads, hvor der er højt til loftet.  Du kommer helt ind i kernen af Knitwork.dk og får praktisk erfaring med planlægning og afvikling en festival for mellem 3000 og 4000 deltagere.                  

Praktisk info

Praktikperioden løber fra 15. august til 15. oktober og er som udgangspunkt fuldtid (37 timer), men arbejdspresset varierer, og vi tager selvfølgelig hensyn til dit studie. Praktikken er ulønnet og det er derfor vigtigt, at du kan bruge den som led i en igangværende uddannelse. Det er en forudsætning, at du kan arbejde alle dage i ugerne op til og efter festivalen – 40 (uge 39), samt hele weekenden, hvor festivalen finder sted: 28. – 30 september. Desuden vil der være en del  praktisk oprydning i dagene efter festivalen

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er 1. august 2018 kl 12:00

Send en motiveret ansøgning samt CV til praktik@knitwork.dk.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten på mail@knitwork.dk eller på 35110006. Skriv gerne praktik i emnefeltet.

Om Knitwork.dk

Knitwork arrangerer Københavns strikke- og hæklefestival hvert år den sidste weekend i september. Festivalen er lille og eksklusiv, men åben for alle garn-tusiaster. Vi bestræber os på at have netværk  – knitwork – som et grundlæggende tema, og vi lytter til forslag og erfaringer fra vores brugere og festivalgæster.

vores VISION

Knitwork er netværk med garn.

vores MISSION er

At arrangere en festival [samvær] som giver mulighed for møde mellem de der strikker og hækler, gimper, knipler og på anden måde bruger hænderne i håndværket med garn som grundlag for kreativiteten.

At styrke viden om og glæde ved håndarbejde.

At være med til at huske og at lære gamle [strikke]teknikker.

http://knitwork.dk/wp-content/uploads/2018/05/Bliv-eventpraktikant-p%C3%A5-Knitwork18.pdf

http://knitwork.dk/wp-content/uploads/2018/05/Det-har-vi-aldrig-pr%C3%B8vet-f%C3%B8r-s%C3%A5-det-kan-vi-sagtens.pdf