WORKSHOP

Detaljer i masken – hækling
Søndag 13:00 – 16:00

Rachel Søgaard

Køb workshop

DETALJEN I MASKEN

Workshoppen tager udgangspunkt i bogen ”DETALJER med sting og masker”.
Vi skal lege med de forskellige og måske overraskende strukturer, der kan opstå afhængigt af, hvilken type maske man hækler, og hvor man placerer den i masken på forrige række eller omgang.
Det er den lille detalje, der gør forskellen. Det er hækling, men det kan ligne strik.


Du behøver ikke at være hardcore-hækler for at deltage, men du skal helst have hæklet før.

Du behøver ikke at have anskaffet dig bogen – endnu. Der udleveres arbejdspapirer på workshoppen, hvor alt nødvendigt er beskrevet.

Medbring garn og hæklenål nr. 3-3½.

Rachel Søgaard

Jeg lærte at strikke i 60’erne og forsynede hele familien med sokker i 70’erne. 80’erne forsvandt, mens jeg studerede på Århus Universitet og supplerede min SU ved salg af unikastrik i Paris.
I 90’erne fulgte jeg uddannelsen til tekstilformgiver på Hellerup Tekstilseminarium.

I det nye årtusinde har jeg været redaktør og oversætter af div. håndarbejdsbøger og -tekster samt designer for en række garnfirmaer og blade.
Jeg har desuden undervist i både strik, hækling og hakning i mange forskellige sammenhænge samt udgivet bogen ”Home made” og hæftet ”Ti trøjer”.