Strik 4:

Strik 4 er for meget erfarne strikkere og nørder, og det forudsættes, at du er hjemme i strikkehåndværkets grundlæggende teknikker og metoder. Vi arbejder med mere avancerede strikketeknikker så som dobbeltstrik med forskellige mønstre på de to sider, vendestrik og tofarvet patent med henblik på at bruge dem i designprocesser. Vi udvikler egne mønstre og arbejder med komposition, farve- og materialelære.

Kurset tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og ønsker, og vi sammensætter forløbet i fællesskab den første gang. På den måde har man mulighed for at gå på Strik 4 flere gange.

Der er en hjemmeopgave til hver gang. Det er ikke noget krav, at du sætter tid af til den. Men du får selvfølgelig mere ud af kurset, hvis du arbejder med hjemmeopgaverne.

Kursusrækken udbydes 7 torsdage, start den 19/4, derefter 26/4, 3/5, 17/5, 24/5, 31/5 og 7/6. (der er et spring i rækken pga. Kristi himmelfartsdag).

Kurserne afholdes i Knitwork Kitshop, Østerbrogade 224 2100 Kbh Ø (250 meter fra  Svanemøllen station og 25 meter fra buslinie 1A)