Efterår 2018

Tak til Louise Klindt for godt samarbejde
Louise har besluttet at sige farvel til aftenskoleundervisning og koncentrere sig om undervisningen på  UCC Strikdesigner Uddannelsen.
Vi er kede af at sige farvel til Louise, for vi har været glade for samarbejdet om kurserne og om opstarten af Strikkeuniversitetet.

Ny underviser på Strik 2 og 4

Strikkeuniversitetets kurser fortsætter naturligvis til efteråret med den samme høje kvalitet af undervisning, dog med en lidt ændret tilgang.

Velkommen til Lise Kamstrup som er ny underviser.
Lise har undervist på Knitwork workshops siden den første festival, hun har været underviser på Master Class og på Strikkeuniversitetets kursusforløb. Derfor er det med fornøjelse, at vi byder Lise velkommen som ny underviser på Strikkeuniversitetets kurser Strik 2 og 4.

Om Lise:
Jeg er autodidakt strikker og designer, men med mange, mange års erfaring. Jeg har altid strikket, også dengang det var gammeldags og så meget mormor. Jeg elsker forskellige teknikker, ja nok lidt strikkenørd, for hældningen på indtagningen er for mig ikke lige meget.

Jeg glæder mig til at dele min strikkepassion med strikkeuniversitetet. Glæder mig til at give jer indblik i forskellige teknikker, og til at gå lidt ind i strikkenørdeland sammen.

Strik må gerne være udfordrende, men en ting er meget vigtig for mig: Altid at bevare strikkeglæden og nysgerrigheden, for uden den dør strikkelysten, og for mig er det, det værst tænkelige der kan ske!

Kristina Jensen:
Kristina fortsætter som underviser på strik 1 og strik 1½


Strikkeuniversitet Efterår 2018

Strik1 – torsdage 37- 43

Strik1½ – mandage 36 – 38 – 40 – 42 – 44 – 46 – 48

Strik 2 – tirsdage i 37 – 43

Strik3 – først til januar 2019

Strik4 – mandage i lige uger 38- 40 – 42 – 44 – 46 – 48 – 50

Læs mere om strik1 til 4 her