WORKSHOP

inspiration til inspiration
Lørdag 09:00 – 12:00

Vithard Villumsen

Køb workshop

Inspiration til inspiration  (Du skal være erfaren strikker)

Få udfordret din kreativitet og find nye veje til inspiration.

Vi starter med  at slå op til et sjal, og undervejs bliver du udsat for forskellige udfordringer, der rusker op i din kreativitet. Vi afprøver forskellige teknikker, der hver især kan være med  til at rykke ved dit syn på dit strikketøj. Kom og afprøv nye teknikker, teksturer, teknik- og farvesammensætninger.

Alle deltagere medbringer rundpinde i mange størrelser fra 3 til 12, samt minimum 8 garnnøgler,

gerne rester, som er forskellige i farve og tekstur (både noget grimt og noget pænt). Husk, garn  kan være mange ting – og alt er tilladt!

Vithard Villumsen

Vithard er strikkedesigner, fiber- og tekstilkunstner, og så er han  den  ene  del af dommerduoen i Den Store Strikkedyst.
Han strikker stort set altid og har arbejdet professionelt som strikkedesigner de sidste 10 år.
Han har lavet  designs til flere garnfirmaer, strikkebladene og DR.

Med fødderne solidt plantet i den  skandinaviske strikketradition er Vithard optaget af at undersøge og udforske, hvad strik er og hvad strik kan.
Vithard søger hele  tiden ud mod  kanten, for at undersøge, hvad der lader sig gøre  med  to pinde og noget tråd. Vithard spinder også og har spundet både traditionelle garner og højst utraditionelle, f.eks. garn  der vokser karse ud af.

Vithard er en erfaren underviser, og møder kursisterne med  ro, respekt og tålmodighed. Han holder foredrag og afholder kurser i både ind- og udland, såsom Japan, Amsterdam, Canada og USA.

Han er konstant på udkig  efter nye inspirationskilder, mens han arbejder på ideer  til strikkekits og opskrifter, som han  sælger på Ravelry og på hjemmesiden: www.vithard.dk