I går var  vi på den sidste popupstrik i 2016 (man kan jo altid poppe up til Julemarkedet 3. december *<\:-) ).

Vi var i Elias Kirken på Vesterbros Torv, hvor der er fyraftensgudtjeneste hver tirsdag med jazzmusik og en kort gudstjeneste.

birgitte_kvist_poulsenKirkens sognepræst Birgitte Kvist Poulsen, forrettede gudtjenesten, mens kirkens organist Olivier Antunes er kapelmester for den lille jazztrio. Personligt synes jeg det var en en fin gudstjeneste og en meget skøn bøn, der blev læst op.

Bagefter fortalte Birgitte om kirken, som er tegnet af Martin Nyrop, Københavns Rådhus’ arkitekt. Det kan man godt se! En meget speciel ting er, at der kun er ovenlysvinduer – kirken er nemlig bygget ind imellem to andre bygninger. Og både loft og vægge er prydet af ‘københavnerrosen’, som er Nyrops særkende. (En opgave for kommende konfirmander er at tælle hvor mange der er… og det er svært, for der er mange). Under første verdenskrig var der folkekøkken i kirken. Under anden verdenskrig gemte man beskøjter i kirkens lagerrum – hvis der skulle opstå hungersnød …

Birgitte fortalte om de forskellige typer af gudstjenester hele sognet har. Der er syv kirker og tretten præster, så der er et væld af muligheder. Vi sluttede af med at se krypten, som er stor som en balsal og bruges af mange til mange forskellige møder og arrangementer.

krypten ting-paa-vaeggen-i-kirken

Vi takker alle popupdeltagere i årets løb for at være med på vores forskellige popupstrik i løbet af året. Vi glæder os til at lave nye arrangementer i 2017 – og husk, hvis man har ideer til steder, der kunne være spændende at besøge, eller man kender nogen, der har lyst til at fortælle om interessante emner, hører vi gerne om det. Skriv til os på mail@knitwork.dk

Mange popuphilsner
Carsten og Kristina

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *