Tønderings Laboratorium

2 workshops; en den 27. og en den 28. april
Sted: Knitworkbutikken Østerbrogade 224 Kbh

Tid: Lørdag 13:00 til 16:00 og Søndag 11:00 til 14:00

Charlotte Tøndering

Du køber plads her

Tønderings Laboratorium er opstået i butikkens baglokale og i denne weekend ruller laboratoriet til København og slår sig for en tid ned i KNITWORK’s lokaler.

Om laboratoriet fortæller Charlotte flg.:

Jeg tager afsæt i et kompendium med udvalgte mønstre og dækker et kæmpe garn-tag-selv-bord med alle de bedste materialer. Herefter er det muligt at boltre sig i de lækreste garner og eksperimentere med teknikker og sammensætninger.
Medbring et udvalg af strikkepinde fra nr. 3 til nr. 5.

Tøndering Strik er en nørdet garnbutik beliggende i det hyggelige Århusianske Latinerkvarter.
Charlotte Tøndering  har i sin butik specialiseret sig i lækre, rene materialer – alle garner kan stå alene, men samtidigt er de oplagte at kombinere og gør det dermed muligt at designe sit eget garn eller udtryk.

Butikken tager sit afsæt i en årtier lang glæde ved Isagers garner, kombineret med en kæmpe fascination af ITO’s japanske garnkvaliteter i silke, papir, ramie, uld, mohair, alpaca og rustfrit stål. Charlotte designer i alle butikkens garner, det gælder også den bløde, geniale eco-certificerede og delvist recyclede cashmere.